D-vitamin status i de nordiske lande set i lyset af metode standardisering

Publicerat i: 
Publicerat 2017-06-13

Tidigare publicerat i Nordisk Nutrition nr 3, 2016

Nordiska Nutritionskonferensen 2016

Forskellige analysemetoder af D-vitamin måler forskelligt, og selv samme metoder giver forskellige resultater i forskellige laboratorier. Derfor er det nødvendigt at standardisere 25(OH)D data, når man sammenligner data fra forskellige studier.

>> text: Rikke Andersen, seniorrådgiver, Inge Tetens, professor, Ida Marie Grønborg, PhD-studerende,Research Group for Risk-Benefit, National Food Institute, Technical University of Denmark.

 

D-vitamin fra solen, kost og kosttilskud omdannes til 25-hydroxyvitamin (25(OH)D) i leveren og omdannes videre til den aktive metabolit 1,25-dihydroxyvitamin D i nyrerne. Når D-vitamin status måles hos mennesker, måler man 25-hydroxyvitamin D i serum. Denne biomarkør måler både bidraget fra solen, kosten og kosttilskud til D-vitamin status. Total D-vitamin status er summen af 25-hydroxyvitamin D2 og 25-hydroxyvitamin D3.

Status påvirkes af flere faktorer

D-vitamin status påvirkes af flere faktorer. D-vitamin status påvirkes af blandt andet årstiden, breddegrad, den etniske sammensætning af populationen, solvaner, indtag fra kosten inklusive berigede fødevarer, og indtag af kosttilskud. Så der er mange naturlige årsager til at D-vitamin status varierer mellem forskellige populationsgrupper i de nordiske lande. I tabel 1 ses eksempler på resultater fra forskellige studier fra de nordiske lande. Tabellen viser, at 25(OH)D koncentrationen varierer, men den viser også, at der anvendes mange forskellige analysemetoder i de forskellige studier.

Det er velkendt, at der er analytiske udfordringer ved de anvendte 25(OH)D målemetoder (1–4). Udfordringerne med analyse af 25(OH)D skyldes blandt andet 25(OH)D´s lipofile natur og dets stærke affinitet til vitamin D-bindende protein, tilstedeværelsen af forskellige 25(OH)D metabolitter i blodet samt at blodprøver kan indeholde meget lave eller meget høje koncentrationer af 25(OH)D. De metoderelaterede forskelle i målingen af 25(OH)D koncentrationer gør det vanskeligt at udvikle internationale evidensbaserede D-vitamin-anbefalinger. Derfor er det nødvendigt, at standardisere D-vitamin målinger (5,6).

Internationalt samarbejde

I 2010 blev et internationalt samarbejde, kaldet Vitamin D Standardization Programme (VDSP), etableret (https://ods.od.nih.gov/Research/vdsp.aspx). Det er et verdensomspændende samarbejde mellem en række nationale undersøgelser og institutter (The National Institute of Health (NIH) Office of Dietary Supplements (ODS); the National Institute for Standards and Technology (NIST); the Centers for Disease Control and Prevention (CDC); the Vitamin D External Quality Assessment Scheme (DEQAS); the College of American Pathologists (CAP); the American Association for Clinical Chemistry (AACC); the International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (IFCC); the Laboratory for Analytical Chemistry; Faculty of Pharmaceutical Sciences; Ghent University, Ghent, Belgium).

Formålet med VDSP er at forbedre detektering, evaluering og behandling af D-vitamin fejlernæring ved at gøre 25(OH)D målingerne præcise og sammenlignelige over tid, sted og laboratorieprocedure. Der findes to forskellige VDSP-protokoller: en for nuværende og fremtidige procedurer og en for standardisering af 25(OH)D koncentrationer fra allerede eksisterende undersøgelser eller studier.

Nordisk samarbejde

Sidst nævnte protokol er blevet anvendt i et nordisk samarbejdsprojekt finansieret af NKMT i 2011 og resultaterne er publiceret i Scandinavian Journal of Clinical Nutrition & Laboratory Investigation (7). I det følgende vil artiklen overordnet blive beskrevet, for yderlige detaljer henvises til originalartiklen (7).

Formålet med det nordiske samarbejdsprojekt var at anvende VDSP protokollen på eksisterende serum og 25(OH)D data fra tre populationsbaserede helbredsundersøgelser af voksne personer fra henholdsvis Danmark (8), Norge (9) og Finland (7) samt fra en dansk randomiseret klinisk undersøgelse af danske børnefamilier (10). I disse fire undersøgelser er 25(OH)D blevet analyseret med forskellige analysemetoder (Chemiluminescent Microparticle Immunoassay, Radioimmonuassay, Chemiluminescent immunoassay, LC-MS/MS).

Princippet i metoden er kort fortalt: En delmængde (n=101-147) af de oprindelige prøver fra de fire undersøgelser blev udvalgt ved hjælp af en statistisk algoritme. Denne delmængde af prøver blev fundet frem fra fryserne og sendt til Irland, hvor blodet blev re-analyseret ved College Cork Universitet med LC-MS/MS metoden. College Cork Universitetet er en deltager i VDSP og er certificeret ved D-vitamin standardiseringscertificerings programmet. Efter re-analyse af delmængden af de oprindelige prøver blev en kalibreringsligning udviklet mellem de re-analyserede og de oprindelige 25(OH)D data, og ligningen blev anvendt på hele datasættet fra hver af de fire nordiske undersøgelser.

Stor forskel på status

I tabel 2 ses resultaterne som gennemsnit og som prævalensen af 25(OH)D koncentrationen under 30, 50 og 75 nmol per liter, hvor 30 og 50 nmol per liter er anvendte grænser for henholdsvis mangelfuld og tilstrækkeligt D-vitamin status. Flere opgørelser af resultaterne ses i originalartiklen (7), hvor resultater opgjort på alder og etnicitet også kan ses.

Som det ses i tabel 2, så kan der være stor forskel på D-vitamin status målt i de oprindelige studier og estimeret ved hjælp af VDSP protokollen. I to at studierne (dansk og finsk helbredsundersøgelse) stiger den gennemsnitslige 25(OH)D koncentration og prævalensen af personer med lav D-vitamin status falder. I det tredje studie (dansk interventionsstudie) falder den gennemsnitlige 25(OH)D koncentration og prævalenserne af personer med lav D-vitamin status stiger tilsvarende. I det sidste studie (norsk helbredsundersøgelse) er der god overensstemmelse mellem de originale og de VDSP-kalibrerede resultater.

Nødvendigt at standardisere

Ud fra dette kan man ikke konkludere, at den ene analysemetode er bedre end den anden. Man kan derimod konkludere, at det er nødvendigt at standardisere 25(OH)D data, når man sammenligner data fra forskellige studier. Ved udvikling af internationale evidensbaserede D-vitamin anbefalinger er det afgørende at D-vitamin status kan sammenlignes over landegrænser og mellem studier. For at sikre, at disse sammenligninger afspejler reelle forskelle i D-vitamin status og ikke forskelle i analysemetoder, er det vigtigt at standardisere D-vitamin målinger. Dette kan gøres med VDSP.

Forfatterne erklærer, at der ingen interesse konflikt er.

Referencer

1. Vogeser M, Seger C. Vitamin D – challenges in diagnosing and monitoring of hypovitaminosis D / Vitamin D – izazovi u dijagnozi i praćenju hipovitaminoze D. J Med Biochem. 2012;31:316–25.

2. Farrell C-J, Herrmann M. Determination of vitamin D and its metabolites. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2013;27:675–88.

3. Herrmann M. The measurement of 25-hydroxy vitamin D – An analytical challenge. Clin Chem Lab Med. 2012;50:1873–5.

4. Fraser WD, Milan AM. Vitamin D assays: Past and present debates, difficulties, and developments. Calcif Tissue Int. 2013;92:118–27.

5. Binkley N, et al. Assay variation confounds the diagnosis of hypovitaminosis D: A call for standardization. J Clin Endocrinol Metab. 2004;89:3152–7.

6. Binkley N, Sempos CT. Standardizing vitamin D assays: The way forward. J Bone Miner Res. 2014;29:1709–14.

7. Cashman KD, et al.. Standardizing serum 25-hydroxyvitamin D data from four Nordic population samples using the Vitamin D Standardization Program protocols : Shedding new light on vitamin D status in. Scand J Clin Lab Invest. 2015;75:549–61.

8. Thuesen B, et al. Determinants of vitamin D status in a general population of Danish adults. Bone. 2012;50:605–10.

9. Meyer HE, et al. Vitamin D deficiency and secondary hyperparathyroidism and the association with bone mineral density in persons with Pakistani and Norwegian background living in Oslo, Norway, The Oslo Health Study. Bone. 2004;35:412–7.

10. Madsen KH, et al. Randomized controlled trial of the effects of vitamin D – fortified milk and bread on serum 25-hydroxyvitamin D concentrations in families in Denmark during winter : the VitmaD study 1 – 3. Am J Clin Nutr. 2013;98:374–82.

11. Petersen RA, et al. Vitamin D status and its determinants during autumn in children at northern latitudes: a cross-sectional analysis from the optimal well-being, development and health for Danish children through a healthy New Nordic Diet (OPUS) School Meal Study. Br J Nutr. 2016;115:239–50.

12. Brembeck P, et al. Determinants of vitamin D status in pregnant fair-skinned women in Sweden. Br J Nutr. 2013;110:856–64.

13. Brustad M, et al. Vitamin D status of middle-aged women at 65-71 degrees N in relation to dietary intake and exposure to ultraviolet radiation. Public Health Nutr. 2004;7:327–35.

14. Bjarnadottir A, et al. Insufficient autumn vitamin D intake and low vitamin D status in 7-year-old Icelandic children. Public Health Nutr. 2015;18:208–17.

Taggar:

banner