Ernæringsstatus og sund aldring

Publicerat i: 
Publicerat 2017-06-13

Tidigare publicerat i Nordisk Nutrition nr 3, 2016

Nordiska Nutritionskonferensen 2016

Visionen er en aldring med høj livskvalitet muliggjort af blandt andet af en sund livsstil, der bekommer den enkelte godt. En sund kost, med et tilfredsstillende indtag af protein, og fysisk aktivitet er to vigtige faktorer for sund aldring.

>> text: Agnes N. Pedersen, seniårrådgiver, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Risikovurdering og ernæring. Søborg. Danmark.

 

Aldring forbindes med at man bliver gammel, men hvornår er man egentlig gammel? I de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR 2012) (1) har man anvendt pensionsalderen, det vil sige fra og med 65-årsalderen, mens ældreforskere ofte anvender definitionerne: yngre ældre (65-74 år), ældre (75-85 år) og gamle ældre (over 85 år (2).

Man ældes også forskelligt, idet nogle opretholder en god funktionsevne selv i en høj alder (succesfuld aldring), mens andre mister funktionsevnen hurtigere end gennemsnittet (fremskyndet aldring). Resten ældes gennemsnitligt (normal aldring). Normal aldring er ikke et stationært begreb, da vi nu i Norden ældes langsommere end de seneste 20-30 år; middellevealderen er øget, og den ekstra levetid er primært i form af flere leveår uden sygdom, der i væsentlig grad begrænser funktionsevnen (3).

Sund aldring

For de fleste ældre betyder en sund aldring at bevare funktionsevnen, så man forbliver selvhjulpen og uafhængig af andres hjælp til de daglige gøremål (2).

For at kunne forebygge alderdomssvækkelse er det vigtigt at kunne skelne mellem aldringsprocessen i sig selv, som man ikke kan ændre, og eksterne faktorer, hvor forebyggelse er mulig. Til den sidste kategori hører livsstil, herunder ernæringsstatus og fysisk aktivitet. Med forebyggelse og med behandling af opståede lidelser er det til en vis grad muligt at forsinke svækkelse. Figur 1 skitserer, hvordan man kan ændre et forløb (de stiplede linjer), eksempelvis fysisk funktionsevne, ved at intervenere med behandling og/eller livsstilsændringer (2).

Ernæringsstatus

Ved ernæringsstatus forstås en vurdering af indtaget af næringsstoffer, kroppens sammensætning og det fysiske aktivitetsniveau. Forebyggelse og opretholdelse af en optimal ernæringsstatus er udtrykt via næringsstofanbefalinger. NNR har til formål at forebygge kostrelaterede lidelser/sygdomme og stile mod et optimalt helbred, herunder en sund aldring (1).

Energiomsætning falder med alderen, dels på grund af et nedsat fysisk aktivitetsniveau og dels begrundet i det aldersrelaterede tab af muskelmasse og -funktion, kaldet sarcopeni (1). Behovet for næringsstoffer falder imidlertid ikke væsentligt med alderen (1), hvilket betyder, at den mindre portion mad, der ligger på den ældres tallerken, stort set skal indeholde samme mængde vitaminer og mineraler som tidligere. Maden skal derfor have en høj næringsstoftæthed, hvor der kun er begrænset plads til fødevarer, der bidrager med ’tomme kalorier’, det vil sige fødevarer med et højt indhold af sukker, alkohol og fedt.

Proteinanbefalinger

I NNR 2012 er der særligt fokus på ældres proteinanbefaling, der for første gang er lidt højere end anbefalingen til de øvrige voksne. Med baggrund i kvælstofbalancestudier samt opretholdelse af muskelmasse og -funktion (4) har NNR 2012 (1) fastsat proteinanbefalingen for ældre over 65 år til 15–20 procent af energiindtager, med et planlægningsmål på 18 procent af energiindtager (svarende til cirka 1,2 gram god kvalitet protein per kg kropsvægt per dag).

Med udgangspunkt i et faldende energiindtag (2 150 kcal) og en øget proteinanbefaling (18 procent af energiindtager) tyder danske modelberegninger på, at de officielle kostråd bør modificeres en smule til de ældre i form af at lægge mere vægt på de proteinrige kilder i kosten som fjerkræ, fisk og mælkeprodukter på bekostning af de stivelsesholdige kilder som ris, pasta, cerealier og kartofler.

BMI

Med alderen stiger kropsmasseindeks (body mass index, BMI) for de flestes vedkommende op til cirka 75 år (3), samtidig med, at kroppens sammensætning ændres i form af et øget fedtindhold, en ændret fedtfordeling og et fald i muskel- og knoglemasse. Det ideelle BMI i relation til risiko for død er fundet lidt højere for ældre end for øvrige voksne (5).

Inddrager man kropssammensætning og funktionsevne i vurderingen, finder man en øget risiko for sygdom og svækkelse i relation til et højt fedtindhold og lav muskelmasse (5). Mulige forklaringer på et højere idealt BMI hos de nuværende ældre kan være: Selektion (personer med sygdomsforvoldende overvægt/fedme er døde); kohorteeffekt (livsbetingelser, eksempelvis et mindre stillesiddende liv end nutidens voksne); anderledes kropssammensætning (det høje BMI kan være udtryk for et relativt højt muskelindhold); samt at kroppens fedtdepoter fungerer som en energireserve under sygdom og underernæring.

Ingen øvre alder

Forebyggelse har ingen øvre aldersgrænse, dog har man begrænset viden om de gamle ældre. Fysisk aktivitet er uhyre vigtigt og har betydning hele livet igennem (1). Kostvaner, det vil sige indtagelse af næringsstoffer i fødevarer, der indgår i kostmønstre, peger på en gunstig effekt af at indtage en sund kost (eng. ”prudent diet”) i form af at følge de officielle kostråd, i relation til sygdom og svækkelse (1, 6, 7).

Referencer

1. Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2012. Integrating nutrition and physical activity.Nordic Council of Ministers 2014. Nord 2014:002.

2. WHO.World report on ageing and health. World Health Organization 2015.

3. Statens institut for folkesundhed [National Institute of Public Health]. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987.

4. Pedersen AN, Cederhom T. Health effects of protein intake in healthy elderly populations: a systematic literature review. Food & Nutrition Research 2014; 58: 23364.

5. Al Snih S, et al. The effect of obesity on disability vs mortality in older Americans. Arch Intern Med 2007; 167: 774-780.

6. Reidlinger DP, et al. Cardiovascular disease risk REduction Study (CRESSIDA) investigators. How effective are current dietary guidelines for cardiovascular disease prevention in healthy middle-aged and older men and women? A randomized controlled trial.Am J Clin Nutr 2015; 101: 922-930.

7. Struijk EA, et al. Dietary patterns in relation to disease burden expressed in Disability-Adjusted Life Years. Am J Clin Nutr 2014 ;100: 1158-1165.

Dela detta:

Taggar:

banner