Ældres ernæringsstatus

Publicerat i: 
Publicerat 2016-06-10

Tidigare publicerat i Nordisk Nutrition nr 3, 2012

Referat från Nordiska Nutritionskonferensen 2012

På den Nordiske ernæringskongres 2012 på Island var ældres ernæringsstatus i fokus ved såvel posterpræsentationerne som i sessionerne ”Nutrition for the aging population” og ”Current D-vitamin status in the Nordic countries”. Præsentationerne bar præg af de emner, der er oppe i tiden inden for ældreforskningen, som eksempelvis kognitiv status (food for brain), D-vitamin, knoglestatus, energiomsætning og effekt af fysisk træning.

>> text: Agnes N Pedersen, seniorrådgiver, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, Danmarks Tekniske Universitet, København, Denmark.

 

Sessionen Nutrition for the aging population bestod af fem korte præsentationer. Frode Slinde fra Gøteborgs Universitet indledte med en undersøgelse af ældres hvilestofskifte, resting metabolic rate, hvor formålet var at evaluere eksisterende formler for udregning af resting metabolic rate. Ældre med kronisk obstruktiv lungesygdom og raske ældre fik målt deres resting metabolic rate med indirekte kalorimetri og deres kropssammensætning med DEXA-scanning. Hefter blev de målte værdier sammenlignet med fire formler.

Det viste sig, at der både var forskelle mellem formlerne og de målte værdier og mellem raske og syge ældre med kronisk obstruktiv lungesygdom. Formler for udregning af resting metabolic rate er således populationsspecifikke.

AGES-Reykjavik

Tinna Eysteinsdottir fra Islands universitet og universitetshospital præsenterede resultater fra AGES-Reykjavik (Age, Gene/Environment Susceptibility study). Studiet inkluderer 4 798 deltagere i alderen 66–96 år, og hvor man tog udgangspunkt i calcium og D-vitamin i relation til knoglestatus. Knogletætheden (bone mineral density, BMD) og knoglemineralindholdet (bone mineral content, BMC) blev vurderet ved hjælp af såkaldt CT-scanning (computed tomography). Deltagerne rapporterede retrospektivt deres indtag af de to vigtigste kilder til calcium og D-vitamin, mælk og torskelevertran, som yngre og som midaldrende. Det validerede fødevarefrekvens skema opgjorde mælkeindtaget i portioner (servings).

Forskerne fandt, at indtag af mindst en portion mælkeprodukt om dagen sammenlignet med mindre end en portion om ugen som midaldrende var relateret til fire procent højere BMD. For BMC var associationen kun statistisk signifikant for kvindernes vedkommende. Man fandt ingen signifikante sammenhænge med torskelevertran. Disse resultater bør tolkes i lyset af en vis risiko for rapporteringsbias, når indtaget skal gengives så mange år tilbage.

IceProQualita

I de tre næste indlæg præsenterede Alfons Ramel, Olof Gudny Geirsdottir og Atli Arnason, fra Islands universitet og universitetshospital resultater fra IceProQualita Study. IceProQualita Study er et randomiseret interventionsstudie med det formål at undersøge effekten af protein (kvantitet och kvalitet) i kombination med styrketræning på muskelmasse hos ældre. I studiet deltog 237 raske 65+årige, heraf 58 procent kvinder, i et styrketræningsprogram (resistance exercise) tre gange ugentligt i tolv uger. Alle større muskelgrupper blev trænet med 75-80 procent af maksimal styrke med henblik på at øge muskelstyrke og -masse.

Deltagerne blev randomiserede i tre grupper til efter træningen at indtage en af tre næringsdrikke bestående af enten valle (whey) protein (20 g valleprotein og 20 g kulhydrat), mælkeprotein (20 g mælkeprotein og 20 g kulhydrat) eller ren kulhydrat (40 g kulhydrat). Resultaterne fra IceProQualita Study, der refereres nedenfor, er interessante, men skal dog vurderes i forhold til, at der ikke var nogen kontrolgruppe, og at det rapporterede totale proteinindtag ikke øgedes i forbindelse med interventionen.

Klogere af at træne

Ramel havde i samarbejde med geriatere og gerontologer fokus på kognitiv funktionsevne, primært vurderet ved hjælp af Mini Mental State Examination samt på ændringer i den fysiske funktionsevne vurderet ved hjælp af en seks minutters gangtest. Deltagerne havde fra starten en god kognitiv funktionsevne der blev statistisk signifikant øget. Gangdistancen på seks minutter blev ligeledes øget statistisk signifikant fra baseline 462 meter til 496 meter. Multivariat analyse viste, at øgningen i gangdistancen havde betydning for bedring i den kognitive funktionsevne.

Geirsdottir havde i samarbejde med geriatere, gerontologer samt fysioterapeuter fokus på, om den fysiske træning havde effekt på C-reaktivt protein (CRP), hvor forhøjede værdier anses som risikomarkør for hjertekarsygdomme.

Ved baseline var CRP positivt korreleret til BMI og kroppens fedtindhold og negativt korreleret til lårets muskelstyrke (quadriceps) og gangdistance. Styrketræningen havde ikke signifikant effekt på CRP, men man fandt dog, at hos deltagere med et højt baseline CRP var træningen associeret til et fald i CRP. Ligeledes fandt man, at deltagere med et lavt baseline CRP øgede deres gangdistance mere end deltagere med højt CRP.

Arnason havde i samarbejde med Islands Gerontologiske Forskningscenter fokus på deltagernes nyrefunktion i relation træning og de efterfølgende proteinholdige tilskud. Nyrefunktionen blev vurderet ud fra den glomerulære filtrations rate (GFR). Ved baseline havde deltagerne et dagligt proteinindtag på 0.95±0.27 g per kg legemsvægt, og 23.5 procent havde nedsat nyrefunktion (GFR mindre end 60 ml per minut). Efter interventionsperioden var deltagernes proteinindtag imidlertid ikke steget, ligesom GFR var uændret.

D-vitamin og nordisk kost

Fra sessionen Current D-vitamin status in the Nordic countries kan kort fremdrages presentationen av Kristin Holvik fra Universitetet i Bergen, Norge. Holvik der refererede det norske NOREPOS (Norweigan Epidemiologic Osteoporosis Studies, www.norepos.b.uib.no), et case-kohorte studie med hjemmeboende 65–79-årige, der efter cirka otte års opfølgning blandt cases og en subkohorte fandt risiko for hoftebrud omvendt relateret til D-vitamin status (s-25OHD). De foreløbige resultater tydede på en omvendt sammenhæng mellem D-vitaminstatus og risiko for hoftebrud hos ældre personer i Norge.

En dansk poster havde fokus på årstidsvariation i D-vitamin status. Ved hjælp af tre målinger på et år (vinter-sommer vinter) studerede Rikke Andersen og medarbejdere, Danmarks Tekniske Universitet, variationer i D-vitaminstatus (S-25OHD) hos 54 unge piger (11–13 år) og 52 ældre kvinder (70–75 år). Man fandt generelt højere D-vitamin status hos de ældre kvinder sammenlignet med de unge piger og højere status om sommeren sammenlignet med de to vintermålinger. Såvel sol-eksponering som indtag af D-vitamin tilskud havde betydning for årstidsvariationen. Forskerne skønnede, at det var det nødvendigt med et sommerniveau af S-25OHD på cirka 100 nmol per liter for efterfølgende at opnå et vinterniveau på cirka 50 nmol per liter.

En svensk poster af Erika Olsson og medarbejdere, Uppsala universitet, refererede fra ULSAM (Uppsala Longitudinal Study of Adult Men), hvor 1 138 70-årige fik vurderet kostvanerne ved hjælp af en syv dages kostregistrering. Kostindtaget blev efterfølgende indekseret ifølge tre kosttyper: WHO/Healthy Diet Indicator, middelhavskostlignende diæt og en høj kulhydrat-lav protein diæt. Efter 12 års opfølgning fandt man, at kun den middelhavskostlignende diæt var associeret med en reduceret risiko for nedsat kognitiv funktionsevne (demens eller lavere scoring i Mini Mental test).

Dela detta: